2 mio. kroner til mennesker berørt af jordskælv i Tyrkiet

14-08-23

 

Med millionstøtte har William Demant Fonden hjulpet hundredvis af mennesker i Tyrkiet i kølvandet på et voldsomt jordskælv, der lagde dele af landet i ruiner.

 

Den 6. februar 2023 ramte et ødelæggende jordskælv den sydøstlige del af Tyrkiet og efterlod sig knap 100.000 tilskadekomne og mere end 40.000 omkomne. De 11 byer, der var mest påvirket af jordskælvet, repræsenterer tilsammen omkring 10% af Tyrkiets bruttonationalprodukt (BNP), og det økonomiske eftersmæld er blevet estimeret til at være, hvad der svarer til knap 240 milliarder kroner. I blandt de berørte mennesker var også Demants medarbejdere, høreapparatsbrugere og kunder i Tyrkiet, hvor især mange kunder var ude af stand til at fortsætte deres forretning på grund af jordskælvet. William Demant Fonden donerede i alt 2 millioner kroner til Demants tyrkiste organisation, der forvaltede donationen lokalt. Med støtten fra Fonden, har Demants tyrkiske organisation blandt andet:

  • Hjulpet mere end 400 mennesker med høreapparater
  • Indgået vigtige partnerskaber med organisationen ’Deaf People and Families Association’ i de berørte områder i Tyrkiet
  • Hjulpet kunder med fuldtudstyret containere og renovering af ødelagte klinikker, så de kunne fortsætte med at tilbyde høresundhedsservices i regionen
  • Leveret testudstyr til at diagnosticere høretab hos nyfødte på regionale hospitaler
  • Tilbudt psykologisk støtte til medarbejdere og deres nærmeste efter behov