Tal til mig nu - læs bogen

05-11-15

Tal til mig nu - læs bogen

Lægerne finder ud af, at Lova er døv, da hun er 10 dage gammel. Tanker, bekymringer og følelser hober sig op hos familien. Kommer hun til at tale? Bliver hun drillet? Hvad betyder et høretab for hendes fremtid? I dag er bekymringerne fortid, og Lova hører og taler som sine jævnaldrende kammerater.

At få et barn med høretab, når man nu har ’bestilt et normalt barn’, er fyldt med tabuer og frustrationer. Dem har Lovas mor, Mette Bau, taget hul på i bogen, ’Tal til mig nu - kom godt igennem, når dit barn har et høretab’.

Bogen har fået massiv omtale i de danske medier – aviser, ugeblade, tv – og har tydeligvis fået hul på et emne, der har været gemt væk hos mange. Den er ment som en hjælp til at håndtere den svære periode, efter at ens barn har fået konstateret et høretab. Læseren bliver taget igennem de emner, der presser sig på: sorg og krise, de udfordrende relationer og forbudte følelser, institutionsvalg, sproglig udvikling, netværk og viden, det at blive rollemodel og være en del af systemet.

Bogen er støttet af William Demant Fonden, og emnet understøtter i helt særlig grad Fondens centrale fundatspunkt, der handler om at udbrede viden om høretab.


tal_til_mig_nu_1tal_til_mig_nu_2tal_til_mig_nu_3tal_til_mig_nu_4