Høreapparater i Amazonas

05-11-14

Høreapparater i Amazonas

Med inspiration i succesen i Xanthia-høreklinikken i Sydafrika blev der i 2011 taget initiativ til etablering af en tilsvarende klinik i Amazonas-junglen. Valget faldt på Parintins, den næststørste by i Amazonas-området med 100.000 indbyggere, hvis serviceydelser samtidig søges af mennesker fra over 300 mindre lokalsamfund.

Klinikken Viva o Som bemandes af en audiolog, der udfører høretest og tilpasning af høreapparater på alt fra nyfødte til ældre, og en række frivillige, som assisterer i at promovere god hørelse, bedre hygiejnevaner og øget bevidsthed om hørelse ud over naturligvis tilpasning af høreapparater.

Ambitionen er at udvide klinikkens aktiviteter med frivillige, der kan besøge skoler og flodsamfund i Amazonas for at foretage screeninger og tilbyde information til forældre, lærere og sundhedsmedarbejdere.

William Demant Fonden har doneret i alt 900.000 kr. til Viva o Som-projektet.

Læs mere på www.vivaosom.com


amazonas1amazonas2amazonas3amazonas4